Få vasket dit tøj på vores vaskeri i Næstved, hvor vi henter, vasker, ligger det sammen og leverer det hele igen på din adresse i 4700 Næstved.
Er du eller et familiemedlem i en situation, hvor det kan være en udfordring at få vasket dit tøj?
Det kunne være mange grunde:
- Du er ældre og måske i forvejen modtager hjælp til andre ting.
- Du / I som familie har en travl hverdag, hvor tiden du skal bruge på tøjvask, kunne bruges på kvalitetstid med familien.
Vi har i forbindelse med vores øvrige vaskeri af vores klude og mopper, nu etableret et mindre område, med maskiner kun til vask af tøj.
Vaskenet følger dit vasketøj
Alt vasketøj skal modtages i udleveret vaskenet, hvor dit kundenummer er trykt på.
På denne måde sikrer vi at intet bliver væk i processen fra afhentning, vask, tørring, lægges sammen og det til bliver afleveret på din adresse igen.
Det rene vasketøj vil ligeledes blive leveret i vaskenet, som så kan bruges til din næste afhentning.
Vi lover max 4 hverdage fra afhentning til levering, men forsøger at gøre det hurtigere.
Vaskepulver der er godt for miljøet og dig
Vi bruger ikke bare det billigste vaskemiddel på markedet. Ligesom i vores øvrige forretning og vaskeri tænker vi på miljøet og dig.
Vi bruger derfor kun vaskepulver som er Svanemærket, og ift. tøjvask vil produkterne også være “Asma og allergi mærket“
Vi skeler til anbefalingerne fra Forbrugerrådet Tænk
Derfor tilbyder vi privatkunder, som får vaskeservice pt. som standart “ECO 40-60 grader” og “60 grader“. Derudover kan vi i tilfælde af meget snavset tøj vaske på 90 grader.
Temperatur ved tøjvask
Sundhedsstyrelsen har lavet en oversigt med anbefalinger for, hvilke temperaturer du skal bruge, når du vasker tøj derhjemme. Anbefalingerne lyder således:
15-20°C: T-shirts, bluser, bukser og andet tøj, som du normalt ville vaske ved 30-40°C. Koldvask er som regel fint, medmindre tøjet er meget beskidt eller du har haft tøjet på, mens du var syg. Brug ikke reduktion af vasketid eller vandmængde. Brug vaskemiddel, der er beregnet til koldvask.
30-40°C: T-shirts, bluser, bukser og tøj, som er snavset. Skru eventuelt ned på 30°C, hvis dit tøj ikke er meget beskidt. Fedtpletter er svære at komme af med, men vasker du ved 40°C, går det nemmere, viser vores test af kulørte vaskemidler.
Eco 40-60: T-shirts, bluser, bukser og andet tøj, som kan klare 40-60°C og som er normalt beskidt. Tøjet bliver vasket ved laveste grader muligt. Vandet er ofte under 40°C og kan være helt ned til 25°C, når du vælger dette program på maskinen.
60°C: Sengetøj, håndklæder, undertøj, karklude og tøj, der kan indeholde bakterier eller støvmider.
80°C: Tøj og tekstiler med rester af opkast eller diarré.
Priser og pakker:
Vi har forsøgt at lave nogle gennemsigtige priser, baseret på efterspørgelse og vores udgifter til bl.a. transport.
Pakke 1:
En sæk med max 5 kg (ekstra kilo kan tilkøbes*) i samme vasketemperatur.
Afhentes HVER UGE mandage og leveres onsdage/torsdag i samme uge.
Pris inkl. afhentning / levering: kr. 550 inkl. moms pr. gang.
Pakke 2:
En sæk med max 5 kg (ekstra kilo kan tilkøbes*) i samme vasketemperatur.
Afhentes HVER ANDEN mandage og leveres onsdage/torsdag i samme uge.
Pris inkl. afhentning / levering: kr. 600 kr. inkl. moms pr. gang
Pakke 3:
En sæk med max 5 kg (ekstra kilo kan tilkøbes*) i samme vasketemperatur.
Afhentes HVER 4. mandage og leveres onsdage/torsdag i samme uge.
Pris inkl. afhentning / levering: kr. 650 inkl. moms pr. gang.
* ekstra kilo kr. 60 inkl. moms
Den grønne miljørigtige pris:
Kan du vente 8 dage på dit rene tøj, så kan du spare 15% på pakkeprisen, og miljøet kan blive sparet for lidt kørsel.